Er digitalisering mental forurening?

Imran Rashid, som er speciallæge, fortaler for mobilfri skoler og forfatter til bogen SLUK, sidestiller meget af den information, vi får på daglig basis med ’digital forurening’:

”Digital forurening udgøres af de enorme mængder overflødige data, der dagligt oversvømmer os i form af unødige notifikationer, ligegyldige mails eller endeløse statusopdateringer og som konstant får os til at miste fokus ved ganske enkelt at stjæle vores opmærksomhed. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle digitale medier, som er at betragte som forurening, men kun alt det, som vi ikke aktivt selv rækker ud efter mentalt.”

Derudover er det også vigtigt at forstå, at hvor fx luftforurening typisk skyldes udledning af uundgåelige spildprodukter, så er den digitale forurening på mange måder en forudsætning for at verdens mest værdifulde selskaber kan øge deres indtjening gennem de annoncebaserede forretnings­modeller.” (kilde: Steinerbladet).

Hvordan kan vi sortere i sund og usund digital påvirkning?

Den bevidstgørelse og dannelse, der skal ske, kan ifølge Imran Rashid sammenlignes med den bevidstgørelse, vi oplevede i slutningen af 00’erne, da vi som forbrugere begyndte at blive mere kritiske overfor de ting, vi spiste.

”Kigger man i dag tilbage på udviklingen, kan man sagtens tale om en ’bottom-up’-revolution, hvor forbruger­adfærden nærmest er endt med at definere markedet. Rent faktisk er Danmark i dag det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel, hvor vi bruger flest penge på økologiske varer og hvor det økologiske forbrug stiger år for år. Det er især derfor, jeg mener, at vi netop i Danmark med succes vil kunne introducere begrebet mental økologi som en letforståelig pendant til madøkologien”, siger han.

Når vi spiser økologisk og fortrinsvist lokalt er et for at undgå sprøjtegifte, usunde tilsætningsstoffer og for at fremme bæredygtige forsyningskæder. Hvis vi oversætter det til digitaliseringen, vil vi gerne undgå digital forurening (reklamer, push-indhold), og de bæredygtige forsyningskæder kan vi oversætte til, at vi gerne vil vide, hvem afsenderen er, hvad målet med det digitale produkt er – og hvordan vi som forbrugere betaler for produktet.

Til spørgsmålet om, hvordan man i praksis begynder at vælge ’mental-økologiske’ varer svarer Imran Rashid: ”Det er biblioteket. Bøgerne. Museet. Teatret. Kunsten. Idrætten. Naturen. Alt det, der gør mennesker i stand til at sætte farten ned, opleve single-­tasking i et humant tempo uden konstante mentale sceneskift. Hvor vores bevidste fokus kan rettes mod ting i længere tid, så vi igen lærer vores hjerner evnen til at kunne fordybe sig. Hvor aktiviteter som læsning, meditation, kreativitet kan bringes til at udgøre en analog modvægt, der skaber en bedre forankring for vores hjerner i den fysiske verden. Hvor vi igen kan opleve nærvær uden distraktioner. Hvor relationer kan opnå dybde og værdi og hvor følelser er noget, der mærkbart i stedet for blot flygtigt at kunne registreres digitalt som en målbar interaktion. Hvor samtaler igen kan blive respektfulde udvekslinger af synspunkter, der kan skabe reelle rum for refleksioner.”

Skolemaden skal i særlig grad være mental-økologisk

Et oplagt sted at indføre ’mental-økologisk’ kost er i skolen. Her kan vi sørge for, at børnene som mimimum i timerne ikke bliver udsat for digital forurening. I en artikel til TV2 siger Imran Rashid: ”Du skal jo danne et menneske i menneskelighed først. Du skal først lære at bruge din hjerne, før du sætter strøm til den. Du skal først lære, hvordan din hjerne fungerer, og hvor stor en del af det, der er vanedrevet, og hvor meget der er bevidst. Du skal lære at socialisere med andre og lære at kunne fordybe dig i noget, før du bare bliver tildelt et digitalt medie, som jo for de fleste vil blive associeret med noget, der er sjovt eller de tusindvis af muligheder for virkelighedsflugt, den også udgør.”