Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Cart 0 0,00 DKK
Kontakt
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Menu
Cart 0 0,00 DKK

Berlingske har netop bragt en længere artikel, som handler om den proces, vi har været gennem på Nyborg Gymnasium, da vi indførte mobilfrihed og firewall på skolen tilbage for tre år siden. Artiklen fortæller blandt andet om de elevrådsmedlemmer, der kom på mit kontor for fire år siden, fordi de var frustrerede over, hvor meget alle blev forstyrret af hinandens brug af mobiler i timerne og streamingtjenester, spil og sociale medier på computerskærmene.

Dengang lavede vi et forsøg med at lukke ned for alt i en uge på elevernes opfordring, og siden blev det vedtaget af alle 120 lærere på et møde i pædagogisk råd, at Nyborg Gymnasium skulle have mobilskabe op og en firewall, der lukker ned for ting, der ikke hører hjemme i undervisningen.

Tre år senere siger lærerne, at der er sket en forandring, og undersøgelser af arbejdsmiljøet viser et fald i lærernes oplevelse af elevernes manglende motivation og støj og uro i timerne. De fleste elever tænker slet ikke over det mere, og det fortæller min elevrådsformand også i artiklen. Sådan er det bare på den her skole, og det virker overordnet efter hensigten.

Gennem alle årene har mit og skolens mål været, at vi gerne vil gøre skolen til en rolig ø midt i et oprørt hav af digital støj og alt for travle liv, og at det ikke handler om formynderi, men om at skabe rigtigt nærvær og faglig koncentration. At gøre de unge lidt mindre stressede, og at skolen skal have lov til at være skolen – og ikke en udlagt afdeling af teenageværelset.

Nu er vi så kommet en del i vælten, fordi der endelig er kommet fokus på digital støj og unges mistrivsel helt ind i regeringskontorerne.

Rigtig mange kloge mennesker, som sjældent sætter deres ben i et klasselokale mandag morgen, har også fået en mening om det her.

Kritikken går på, at forbud ikke burde være nødvendige, at der bare skal fokus på digital dannelse, så løser det her problem sig.

At de unge er voksne, og at vi må lægge ansvaret over på dem. At eleverne kan snyde alligevel, og derfor nytter det ikke at lave forbud.

Sorry. Den diskussion har vi haft de sidste 12-15 år på alle landets lærerværelser, og alle skoler har selvfølgelig fokuseret massivt på den digitale dannelse i fag, studiemoduler og utallige fællesarrangementer m.m.

Det har bare ikke virket ude i virkeligheden mandag morgen nede i 1q, 2a og 3x …

Så vi har prøvet at gøre noget andet end bare at snakke videre, og i stedet for at skændes om, hvor ansvaret ligger, så har vi taget ansvaret. Og vi har erkendt, at skolen må ændre sig.

At det at håndtere digitale devices skal læres ligesom alle fag. At vi er nødt til at være de voksne, fordi de unge er dybt afhængige af det evige kick fra de sociale medier. At dannelse også er at give de unge forudsætningerne for at leve et godt liv uden evig digital støj. At vi må hjælpe vores elever med gode vaner, som de kan bruge resten af livet.

Og virker det perfekt? Nej. Kan man snyde om omgå firewallen? Ja. Sker det? Ja. Men helt overordnet set, er der kommet mere ro og færre forstyrrelser – og lærerne oplever en anden virkelighed, hvor de faktisk kan fokusere på det faglige.

Hey, det er da positivt – også selvom der er huller i osten – og egentlig er det tankevækkende, at nogle elever er så afhængige af deres mobiler og adgang til sociale medier, at de vil gøre alt muligt skørt for, at de stadig kan få adgang på tidspunkter, hvor de mest burde koncentrere sig om deres undervisning.

Det siger meget om problemets omfang. Det kan godt være, at det ikke fungerer perfekt – men hellere været ordets gører end bare dets hører.

Da man indførte hastighedsbegrænsninger og tvungen sikkerhedssele tilbage i 1975 lød der et ramaskrig på Folketingets talerstol, fordi det blev anset som formynderisk og begrænsning af den personlige frihed.

At voksne, dannede mennesker da kunne tage ansvar og passe på sig selv og deres børn – det gjorde alle bare ikke. I dag er det så selvfølgeligt.

Man tillader heller ikke promillekørsel, fordi det er farligt og påvirker de kognitive funktioner og reaktionsevnen. Nu fokuserer vi så på den digitale stress- og støjpromille i undervisningen, og jeg er overbevist om, at ret mange elever er ret påvirkede. Ingen kan være uenig i, at eleverne har bedst af at fokusere på det faglige, på deres sociale relationer i virkelighedens verden og på at få lidt fred fra den tsunami af digital støj, som de udsættes for hver dag. Det her er ikke begrænsning af den personlige frihed. Det er klasseledelse.

Det er omsorg, og det er erkendelsen af, at vi er nødt til at gøre noget ude i virkeligheden.

Henrik Vestergaard Stokholm er rektor på Nyborg Gymnasium

Imran Rashid, som er speciallæge, fortaler for mobilfri skoler og forfatter til bogen SLUK, sidestiller meget af den information, vi får på daglig basis med ’digital forurening’:

”Digital forurening udgøres af de enorme mængder overflødige data, der dagligt oversvømmer os i form af unødige notifikationer, ligegyldige mails eller endeløse statusopdateringer og som konstant får os til at miste fokus ved ganske enkelt at stjæle vores opmærksomhed. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle digitale medier, som er at betragte som forurening, men kun alt det, som vi ikke aktivt selv rækker ud efter mentalt.”

Derudover er det også vigtigt at forstå, at hvor fx luftforurening typisk skyldes udledning af uundgåelige spildprodukter, så er den digitale forurening på mange måder en forudsætning for at verdens mest værdifulde selskaber kan øge deres indtjening gennem de annoncebaserede forretnings­modeller.” (kilde: Steinerbladet).

 

Hvordan kan vi sortere i sund og usund digital påvirkning?

Den bevidstgørelse og dannelse, der skal ske, kan ifølge Imran Rashid sammenlignes med den bevidstgørelse, vi oplevede i slutningen af 00’erne, da vi som forbrugere begyndte at blive mere kritiske overfor de ting, vi spiste.

”Kigger man i dag tilbage på udviklingen, kan man sagtens tale om en ’bottom-up’-revolution, hvor forbruger­adfærden nærmest er endt med at definere markedet. Rent faktisk er Danmark i dag det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel, hvor vi bruger flest penge på økologiske varer og hvor det økologiske forbrug stiger år for år. Det er især derfor, jeg mener, at vi netop i Danmark med succes vil kunne introducere begrebet mental økologi som en letforståelig pendant til madøkologien”, siger han.

Når vi spiser økologisk og fortrinsvist lokalt er et for at undgå sprøjtegifte, usunde tilsætningsstoffer og for at fremme bæredygtige forsyningskæder. Hvis vi oversætter det til digitaliseringen, vil vi gerne undgå digital forurening (reklamer, push-indhold), og de bæredygtige forsyningskæder kan vi oversætte til, at vi gerne vil vide, hvem afsenderen er, hvad målet med det digitale produkt er – og hvordan vi som forbrugere betaler for produktet.

Til spørgsmålet om, hvordan man i praksis begynder at vælge ’mental-økologiske’ varer svarer Imran Rashid: ”Det er biblioteket. Bøgerne. Museet. Teatret. Kunsten. Idrætten. Naturen. Alt det, der gør mennesker i stand til at sætte farten ned, opleve single-­tasking i et humant tempo uden konstante mentale sceneskift. Hvor vores bevidste fokus kan rettes mod ting i længere tid, så vi igen lærer vores hjerner evnen til at kunne fordybe sig. Hvor aktiviteter som læsning, meditation, kreativitet kan bringes til at udgøre en analog modvægt, der skaber en bedre forankring for vores hjerner i den fysiske verden. Hvor vi igen kan opleve nærvær uden distraktioner. Hvor relationer kan opnå dybde og værdi og hvor følelser er noget, der mærkbart i stedet for blot flygtigt at kunne registreres digitalt som en målbar interaktion. Hvor samtaler igen kan blive respektfulde udvekslinger af synspunkter, der kan skabe reelle rum for refleksioner.”

 

Skolemaden skal i særlig grad være mental-økologisk

Et oplagt sted at indføre ’mental-økologisk’ kost er i skolen. Her kan vi sørge for, at børnene som mimimum i timerne ikke bliver udsat for digital forurening. I en artikel til TV2 siger Imran Rashid: ”Du skal jo danne et menneske i menneskelighed først. Du skal først lære at bruge din hjerne, før du sætter strøm til den. Du skal først lære, hvordan din hjerne fungerer, og hvor stor en del af det, der er vanedrevet, og hvor meget der er bevidst. Du skal lære at socialisere med andre og lære at kunne fordybe dig i noget, før du bare bliver tildelt et digitalt medie, som jo for de fleste vil blive associeret med noget, der er sjovt eller de tusindvis af muligheder for virkelighedsflugt, den også udgør.”

Kan du huske din første mobiltelefon? Det var måske en firkantet Nokia-mursten, en mere elegant Ericsson eller en pivfræk, orange Alcatel, som den på billedet? Den kunne ringe, SMS’e og var du heldig, var der også et enkelt spil eller to på den.

Udviklingen fra den første mobiltelefon, er gået stærkt over de seneste 35-40 år. Og den speeder stadig op. I dag er det ikke nok at diskutere skærmtid. I stedet bør samtalen handle om datasikkerhed, algoritmer, kildekritik, big data og machine learning.

I løbet af 2023 vil vi i “Hold On…” gerne sætte fokus på, hvordan vi som samfund egentlig ønsker at bruge digitaliseringen i skolen. Hvordan vil vi balancere digital og analog dannelse? Hvordan forholder vi os til det faktum, at de børn og unge, som vi skal undervise i digitalisering i mange tilfælde, forstår teknologierne bedre end vi selv gør?

Hvordan er Børn og unges kompetencer i forhold til os voksne, når det kommer til de moderne teknologier?

Superbrugere?

Børn og unge, er habile på telefoner og tablets. Det er ikke ualmindeligt, at du ser en 3-årig trykke en reklame væk, swipe gennem listen af YouTube-videoer til yndlingsafsnittet af Gurli Gris er fundet.

Eller man se 14-årige, der både filmer, redigerer, komprimerer og uploader høj-kvalitetsvideoer til YouTube, som de dernæst markedsfører i ganske professionel stil til deres følgerskare.

De forstår at bruge teknologien, og allerede når de rammer konfirmationsalderen, er mange af os voksne for længst stået af.

Vi skal lære at forstå

En del af den dannelse, man opnår gennem skolen og livet, består i, at man lærer at reflektere over konsekvenserne af ens handlinger – og med tiden også forstår, at det ikke altid er det, der giver umiddelbar nydelse, der er bedst for en på den lange bane.

Det er ikke nok at man er god til at bruge teknologierne – vi er også nødt til at være gode til at forstå dem. Forstå hvordan de virker og forstå, hvad konsekvenser vores brug af dem har.

Den seneste rapport fra Digitaliseringsstyrelsen viser med denne grafik, at det halter med forståelsen hos børnene:

Opgaven i forhold til digitaliseringen må derfor først og fremmest være at uddanne vores børn og unge til bevidst brug af teknologierne. Uddanne dem i at forstå konsekvenserne af brugen. Og lære dem betydningen af ord som kildekritik, brugerbetingelse og algoritme.

 

 

Hvordan laver man en effektiv, god mobilpolitik i skolen. En politik, der giver øget nærvær og færre forstyrrelser - uden at eleverne protesterer? Totalt mobilforbud? Ingen regler? Eller findes den gyldne middelvej, hvor alle er glade? Der er mange holdninger netop til skolernes mobilpolitik, og der er både dem, der synes, at et forbud giver de bedste betingelser og dem, der mener, at vi tager vigtig læring fra eleverne, når vi fjerner et teknologisk redskab, som alligevel er kommet for at blive. Vi er dagligt i kontakt med mange skoler hos holdon, og når vi lytter til skoleledere og læreres fortællinger, bliver vi klogere på, hvordan en god mobilpolitik kan skrues sammen. Vi har lavet en guide til dig, der står for skolens mobilpolitik. Når du skal i gang med at udforme en god mobilpolitik, er det vigtigt at overveje følgende:

1. Hvem skal inddrages i processen?

På nogle skoler er det lærerne, der i samarbejde med skolelederen bestemmer skolens politik for brugen af mobiltelefoner, andre vælger at inddrage forældrene og/eller eleverne, når regelsættet nedskrives. Det vigtige her er, at I inddrager de forskellige parter med det formål at lytte til deres ønsker og erfaringer. En lærer vil kunne fortælle positive og negative historier om brugen af mobiltelefoner i klasserne, skolelederen kender til skolens øvrige værdier og eleverne kan have masser af nye perspektiver og ideer, som vi voksne, der ikke er vokset op med telefonerne aldrig ville have tænkt på.

2. Lad jer inspirere af andre skolers mobilpolitik

Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, og samtidig er det er altid en god idé at have noget konkret at tale ud fra. Så vi anbefaler, at I starter med at finde ud af, hvad andre gør. Hvad virker hos dem? Hvilke modeller går bedst i tråd med nogle af de ønsker og værdier, I har? I denne artikel beskrives tre modeller, som alle opfattes som effektive.

3. Hvornår skal reglerne gælde?

Skal telefonerne være tilladt i timerne? Hvad med frikvarteret? Og lejrturen, hvad gør man der? Igen er det en god idé at se på, hvad andre gør og sammenholde de forskellige regelsæt med skolens værdier. Overvej:

4. Hvad gør vi med telefonerne i den tid de ikke er tilladt?

De fleste skoler har efterhånden et mobilhotel, som enten kan være en kasse eller et skab i hvert klasseværelse, hvor elevernes telefoner kan opbevares i den tid, hvor de ikke er tilladt. Det gør det nemt at administrere for læreren, og eleverne kan føle sig trygge, fordi de hele tiden ved, hvor telefonerne er. Mobilholderne fra holdon er sikre løsninger med skum, der beskytter telefonerne, og de findes både som kasser, skabe og væghængte modeller, hvoraf flere kan låses for at opnå endnu større tryghed.

4. Skal de samme regler gælde for alle klassetrin?

Mange skoler vælger at give de større elever mere frihed, da de også er i stand til at tage mere ansvar. Et eksempel på det ses på Klostermarksskolen i Aalborg, hvor eleverne i 0--8. klasse skal aflevere mobiltelefonerne i et mobilhotel om morgenen og kan hente dem igen, når skoledagen er slut. De største klassetrin kan hente deres telefoner i mobilholderen efter hver time og har således adgang til dem i frikvartererne. Læs hele skolens mobilpolitik her.

2. Sørg for at jeres mobilpolitik er tydelig og kendt af alle på skolen

Når I har udformet en mobilpolitik til jeres skole, er det vigtigt, at den er tydelig og kendt af alle på skolen. Det giver mindre anledning til diskussioner i hverdagen. Hvis I har et mobilhotel, så introducer det allerede første dag, og hav respekt for, at det kan være grænseoverskridende for eleverne at aflevere deres telefoner i starten. Efter kort tid viser mange undersøgelser dog, at eleverne sætter pris på den mobilfri tid.

Det er efterhånden bevist utallige gange, at mobilfri undervisning har stor effekt på elevernes samvær, nærvær og koncentration. Men når det drejer sig om en efterskole opstår nye dilemmaer, for skal man tage mobilerne fra eleverne søndag aften, når de ankommer til skolen? Skal det være tilladt i et tidsrum? Eller skal man lade eleverne bestemme selv? I en artikel på Efterskolerne.dk fortæller tre efterskoler om deres mobilpolitik.

Mobilfri efterskole til efterårsferien

Gørlev Idrætsefterskole er mobilfri efterskole fra skolestart og frem til efterårsferien. Elevernes telefoner bliver låst inde søndag aften, når de kommer på skolen, indtil de tager hjem på weekend. Efter efterårsferien er det en afstemning blandt eleverne, der afgør politikken for resten af skoleåret. Ifølge forstander Niels Skak har det en god effekt: ”Eleverne kommer tættere på hinanden, og jeg tror også, at medarbejdere og elever kommer tættere hinanden,” siger han. I 2020 var Nanna Haag-Petersen var elev på skolen, og der endte afstemningen efter efterårsferien med, at eleverne måtte have telefonerne på værelserne og fællesarealerne i forbindelse med værelserne. Hun siger: ”Vi var alle sammen meget indstillet på at få telefonerne tilbage, men det var mest for at få minder her fra skolen med billeder og videoer.” Hun fortæller også, at hun og flere af hendes venner har opdaget, at verden på telefonen ikke er lige så spændende som virkeligheden.

Mobilfri undervisning

På efterskolen Solbakken har de valgt den model, der minder mest om mange af folkeskolerne og gymnasierne rundt i landet. De skriver på deres hjemmeside: Hver morgen afleverer eleverne deres mobiltelefoner. De bliver opbevaret på skolens kontor, hvor eleverne naturligvis kan hente deres mobil, hvis de skal bruge den i forbindelse med undervisningen. Det fungerer godt ifølge forstander Marianne Mortensen, og på trods af, at hun ikke bryder sig om stramme regler, er hun tvivl, om det er det rigtige at give eleverne mobilen igen efter skole, fordi mobiltelefonerne udfordrer fællesskabet. Sylvester Karlsen, som var elev på skolen, da artiklen på efterskolerne.dk blev udgivet, kan ligesom Marianne Mortensen også se begge sider af sagen: ”Jeg synes, det er en ret god idé. Der er ikke konstant lyde i ens lomme, og jeg føler ikke, jeg skal tjekke hele tiden. Folk bruger deres telefon, når de har den. Så jeg kan godt se, hvorfor lærerne gerne vil have os til at aflevere dem.” Han fortæller dog også, at han er glad for, at han kan hente telefonen igen, fordi han bruger den til at koble af efter skole.

Eleverne bestemmer selv

På Efterskolen for Scenekunst opmuntres eleverne til at lade mobilen blive på værelset, men der er ingen tvang. Hvert år i begyndelsen af skoleåret sættes der fokus på, hvordan mobiltelefoner og digitale medier i det hele taget påvirker og kan tage fokus væk fra at skabe nye relationer og fællesskaber. I løbet af de første to introuger har skolen næsten en hel dag, hvor de taler om digitale medier. Det er i den forbindelse, at skolen udfordrer eleverne til enten at lade mobiltelefonen ligge på værelset eller at aflevere den på kontoret, før de går i seng. Og det betyder, at eleverne bliver bevidste om, at mobiler og andre gadgets ikke skal fylde for meget. ”Det er ligesom blevet indgraveret i vores hjerner, at vi ikke bruger dem så meget. Sidst på skoleåret kommer det lidt som en selvfølge. Vi har fået et virkelig godt fællesskab, så vi føler ikke rigtig, vi har brug for input fra omverdenen,” forklarer Clara Tolbøll. Forstander Heine Boe er enig: ”For os handler det meget om at skærpe elevernes fokus og tematisere det i starten af skoleåret,” siger han. Kilde: efterskolerne.dk

Gør din efterskole mere eller mindre mobilfri med et mobilhotel

Hos HoldOn har vi udviklet specielle mobilhoteller til skoler og efterskoler, og de kommer i form af kasser og skabe samt mobilholdere, der kan stilles i en reol. Mobilhotellerne er alle foret med skum, hvilket sikrer, at der ikke sker noget med telefonerne, mens de er i skolens varetægt. Bestil mobilhotel til jeres skole her.

Hvad virker egentlig bedst - mobilforbud eller regler? I Danmark er det op til den enkelte skole at beslutte, hvordan reglerne skal være for brug af mobiltelefoner i skoletiden. Fire ud af fem danske skoler har allerede indført regler, og flere og flere har helt forbud mod at bruge telefoner i skoletiden – inklusive frikvartererne. Men hvad virker bedst?

Både regler og mobilforbud har positiv effekt på koncentrationsevnen

I 2019 lavede Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) en undersøgelse, der konkluderede, at det har en positiv effekt på elevernes koncentrationsevne, når de bliver mødt af restriktioner eller forbud mod brugen af mobiltelefoner. ”Når skoler indfører mobilregler, ser de hyppigst gevinst for samvær og det sociale og forbedret ro samt koncentration og nærvær”, står der i rapporten.  

Eleverne leger og snakker sammen igen

Det giver det altså effekt på koncentrationsevnen og samværet, når man indfører regler. Men samme undersøgelse viser samtidig, at når det kommer til det sociale, er effekten dog langt større, når man slet og ret låser mobiltelefonerne inde hele dagen. Navnlig i frikvartererne lader der til at være en god effekt af at skabe rum for fysisk samvær, leg og bevægelse. Souchef på Dronningegårdsskolen Anne Møller Boysen mener også, at det har en positiv effekt at tage mobiltelefonerne fra eleverne, siger hun i et interview til tv2.dk: - I kan forhåbentlig gå ud i skolegården og se det selv. Der står ingen elever, som isolerer sig med en telefon, for det er ikke en mulighed. Vi ser flere, der spiller kort eller taler sammen på en anden måde og får en skærpet opmærksomhed, siger Anne Møller Boysen.

Hvad siger eleverne selv?

Mange af eleverne selv er desuden selv enige i, at fællesskabet forbedres: - Jeg synes, at det er fedt. Vi har fået et helt andet sammenhold, og folk sidder ikke bare med deres telefoner, siger Lærke Thiemer, der går i 8. klasse på Kolding Realskole i en artikel på tvsyd.dk. Iben Jochumsen går i 8. klasse på Sct. Knuds Skole i Fredericia, og hun siger i et interview til tv2.dk: - I stedet for at sidde med hovedet ned i hver vores skærm, er vi mere sammen og laver noget aktivt sammen - for eksempel at spille kort eller at være udenfor, hvis vejret er godt.

Mobilforbud betyder mindre mobning i klassen

Også i forhold til digital mobning kan vi måle en positiv effekt af et totalt mobilforbud. I løbet af de seneste år har man kunnet læse talrige historier i medierne om digital mobning eleverne imellem, og det nyeste er en trend, hvor elever filmer deres lærere og deler videoerne på det sociale medie TikTok. Forskere i Norge har dokumenteret et markant fald i forekomsten af ​​mobning på skoler, hvor man har eksperimenteret med mobilfri skole. Opsummerende kan man sige: Hvis det er koncentrationen, der er det største problem, vil det være nok med restriktioner for brugen af mobiltelefoner. Men man bør faktisk forbyde brugen af telefonerne i hele skoletiden, hvis man vil se de positive resultater på de sociale parametre.

Mobilhotel til opbevaring i skolen

Hos HoldOn har vi udviklet specielle mobilhoteller til at opbevare telefonerne i klasseværelset. Vi har både kasser, skabe og mobilholdere, der kan stilles i en reol. Mobilhotellerne er alle foret med skum, hvilket sikrer, at der ikke sker noget med telefonerne, mens de er i skolens varetægt. Bestil mobilhotel til jeres klasselokaler her.

Gennem de seneste 25 år, har jeg som folkeskolelærer oplevet, hvordan Snake er blevet til Roblox og hvordan mobiltelefonerne har sneget sig ind i vores dagligdage, i vores hjem, i skolegården og i klasselokalet. På bekostning af nærvær og fokus i klasselokalet. I starten var det spændende for eleverne, at de ikke længere skulle igennem telefoncentralen af forældre til de legekammerater, man gerne ville have fat i, og lidt senere var højdepunktet de lynhurtige tekstbeskeder, der fløj frem og tilbage helt uden brevduer eller besøg fra Postmand Per. Gennem årene blev telefonerne mere og mere smarte. Skærme på størrelse med en standard Mayland-kalender, højhastighedsinternet og ikke mindst muligheden for at matche på Tinder, se Unboxing på YouTube og lægge dansevideoer på Tik Tok. Det er med andre ord slet ikke svært at forstå, hvorfor telefonerne har så stor magt. Mine timer om differentialregning og stærkstrømsfysik, har bare svært ved at konkurrere med katte, der kan spille blokfløjte. Men kære medlærer! Opgiv ikke håbet! Ved at følge disse tre simple råd, kan du få nærværet tilbage i klassen, uden ligefrem at være nødsaget til at uploade din undervisning på TikTok:

3 gode råd til at få nærvær og fokus tilbage i klasselokalet

  1. Tag udgangspunkt i elevernes verden, når du underviser. Altså den verden, som de får serveret på deres elskede mobiltelefoner. Følg med på de sociale medier. Start med at få styr på, hvem Jas og Mika er (det udtales *Sjas*), og dernæst kan du fortsætte med Anders Hemmingsen og Alexander Husum. Det næste skridt er så at lave koblingen mellem differentialregning og videoer med eksplosionseffekter og lynsnakkende teenagere. Men det skal du nu nok finde ud af.
  2. Tag ved lære af Anders, Jas, Mika og Alexander. Hvad gør de sociale mediepersonligheder spændende at følge? Brug din næste ferie på et større empirisk arbejde, hvor du analyserer deres kommunikationsform og følgernes kommentarer – eller du kan nøjes med at tage genvejen: Spørg dine elever. Der er ingen garantier for, at du får nogen som helst brugbar viden ud af det, men det er forsøget værd, og dine elever vil helt sikkert elske, at du viser interesse for deres verden.
  3. Det tredje råd kan ikke komme bag på dig, hvis du ved, hvilket website, du er landet på: Tag mobiltelefonerne. Simple as that. Find en kasse eller endnu bedre - køb en af mine fantastiske mobilholdere, og bed eleverne om at aflevere deres mobiltelefoner, når de kommer om morgenen. Du vil høre brok i starten. Men det er blot en bivirkning ved medicinen, som helt sikkert nok skal virke – det viser utallige undersøgelser.

Jeg hepper på dig! Kontakt mig, hvis du vil høre mere om mine mobilhoteller - eller bestil online lige nu. [gravityform id="1" title="true" description="true"]

Et barn, der bliver udsat for digital mobning, er aldrig i "helle". Mobningen  foregår i alle døgnets timer, og mobningen er endda ofte af mere alvorlig karakter, fordi afsenderen kan være anonym. Beskeder, videoer og billeder kan blive delt og set af rigtig mange, og det er ikke nemt at få det fjernet igen. Derfor er vi voksne nødt til at gøre, hvad vi kan for at forebygge og håndtere den digitale mobning. Ifølge en undersøgelse foretaget af Børns Vilkårs spørgeundersøgelse fra 2018 svarede 56 % af de adspurgte forældre, at de først havde talt med deres barn om digitale krænkelser ”da det var for sent”, og ifølge den europæiske undersøgelse "EU kids online - net children go mobile" har 21% af 9-16-årige  oplevet mobning online inden for det seneste år. Samme undersøgelse viser også, at mobning via digitale medier er et langt større problem i Danmark end i andre europæiske lande.

Men hvad kan vi gøre ved digital mobning?

Digital mobning er ofte meget svært for forældre, lærere og skoleledere at håndtere. Men den gode nyhed er, at du kan gøre noget, og der er masser af hjælp og vejledning at hente.

1. Læg en god anti-mobbestrategi

Det første skridt i kampen imod digital mobning er en god anti-mobbestrategi. Det har faktisk været et lovkrav siden 2017. Strategien skal selvfølgelig inkludere den digitale mobning, og hvis den skal virke, skal den skabes i fællesskab med alle skolens parter. Loven siger, at det er skolebestyrelsen, der fastsætter antimobbestrategien, men som det ofte er med strategier, virker de ikke, hvis alle parter ikke har medejerskab. Inddrag derfor både elever, lærere, pædagoger, forældre og ledelse, når I lægger jeres strategi. Søg råd og vejledning undervejs. Red Barnet tilbyder f.eks. materialet DropMob.

2. Mobilen ud af klasseværelset

Børnene opholder sig en stor del af dagen i klasseværelset, så en af de første ting, du som skoleleder eller lærer kan gøre, er at få mobiltelefonerne ud af klasselokalet. I skolen er fuldt fokus og nærvær nødvendigt for at få mest muligt ud af undervisningen, og så længe elevernes øjne og fingre er rettet mod mobiltelefonerne, er deres nærvær i klasselokalet ikke-eksisterende. Med en mobilkasse eller en væghængt løsning som f.eks. et mobilskab afleverer eleverne deres telefoner om morgenen, og så får de dem først, når de går hjem igen. Det løser ikke hele problemet, men det begrænser den digitale mobning og sender et tydeligt signal til børnene om, at nærvær og fokus forudsætter mobilfri tid. Eksperter bakker denne anbefaling op, og der ses generelt en stor positiv effekt ved mobilfri skoleundervisning.

3. Undervis jer selv og eleverne i digital dannelse

Konsulent Lykke Møller Kristensen rådgiver skoler i forebyggelse af digital mobning. Hun mener, at lærerne ofte står alene med udbredelsen af den digitale dannelse, og at de ofte føler, at eleverne ved mere, end de selv gør om kommunikation online. Derfor er det en rigtig god idé at søge viden, hjælp og vejledning. Red Barnet har gode guides og vejledninger til håndtering af digital mobning og digital dannelse. F.eks. "Bare en joke" og "Slet Det-Rådgivningen".

Forskningen er mere eller mindre entydig – mobiltelefonerne skal ud af klasseværelset, hvis vi skal genskabe nærværet og få koncentrationen tilbage i timerne. Og allerhelst skal det også være forbudt at bruge telefonerne i frikvartererne, hvis vi både vil øge koncentrationen og det sociale samvær i klassen. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) udgav i 2019 rapporten Skærm – skærm ikke?, hvori de anbefaler, at man bruger et mobilhotel til at samle elevernes mobiltelefoner ind om morgenen. De skriver i rapporten: ”Hvis eleverne ikke kan holde telefonerne slukket i tasken, anbefales mobilhotel som f.eks. kasse, reol eller skab som en solid vej til at vise klare rammer. Her kan der gives adgang, når det er meningsfuldt – f.eks. i bestemte frikvarterer, eller fordi der er et fagligt eller pædagogisk behov.” Hos HoldOn har vi udviklet specielle mobilhoteller til formålet, og de kommer netop både i form af kasser og skabe samt mobilholdere, der kan stilles i en reol. Mobilhotellerne er alle foret med skum, hvilket sikrer, at der ikke sker noget med telefonerne, mens de er i skolens varetægt. Bestil mobilhotel til jeres klasselokaler her.

For meget tid foran en skærm giver mentalt underskud

Interaktioner former hjernens kredsløb, og jo færre timer der bruges sammen med andre og jo mere tid foran en skærm, desto større er risikoen for et mentalt underskud. I dag vokser børn op i en virkelighed, hvor de mere end nogensinde før i menneskets historie tilpasser sig maskiner frem for mennesker. Det følelsesmæssige og sociale kredsløb i et barns hjerne udvikles gennem barnets kontakt med andre i løbet af en dag. Den tid, der bruges digitalt, går fra tid, der bruges i direkte kontakt med andre mennesker. Den tid, hvor vi lærer at aflæse de nonverbale signaler. De indfødte i denne nye digitale verden er måske nok fingernemme på tastaturet, men kan til gengæld være udstyret med ti tommelfingre, når de skal læse andre ansigt til ansigt, her og nu. Meningsfuld kontakt kræver gensidig opmærksomhed – fælles fokus – og i det hav af distraktioner, vi dagligt navigerer i, må vi gøre os endnu mere umage for at opleve den slags øjeblikke.

Denne dybe forståelse står i skarp kontrast til det evigt tillokkende internet, som netop er kendetegnet ved alle de forstyrrende elementer. Det bombardement af tekst, video, billeder og forskellige budskaber, vi møder på nettet, kan opfattes som en fjende mod den dybere forståelse. Fordybelse kræver, at man fastholder fokus. Jo mere distraherede vi bliver, desto mere overfladiske bliver vores refleksioner. Og omvendt, Jo kortere vores refleksioner er, desto mere ligegyldige vil de sandsynligvis blive….

DANIEL GOLEMAN – FASTHOLDT OPMÆRKSOMHED

Daniel Goleman efterspørger i sin bog “Fokus” fastholdt opmærksomhed som en af de vigtige evner, et menneske skal besidde. Opmærksomheden er også en del af den evne, der er med til, at vi kan mærke, hvordan vi har det og hvorfor, at kunne læse andre menneskers følelser og have let ved at interagere. Han mener, “fastholdt opmærksomhed” udgør et vigtigt mentalt værktøj. Opmærksomhedsforskningen viser, at det er vores opmærksomhedsevner, der afgør, hvor godt vi udfører en opgave. Hvis evnerne er underudviklede, klarer vi os dårligt. Hvis de er veludviklede, klarer vi os godt. Hvor let og hvor ubesværet vi går gennem livet, afhænger af denne subtile del af virkeligheden. Selvom sammenhængen mellem opmærksomhed og dygtighed for det meste er skjult, skinner det igennem alt, hvad vi forsøger at opnå. Treenigheden: Indre fokus, fokus på andre, ydre fokus. Et godt liv fordrer, at vi færdes lige let på alle tre områder. Yoda siger: “ Dit fokus, er din virkelighed”. Den nobelprisvindende økonom Herbert Simon forudså dette scenarie helt tilbage i 1977. I hans skrifter om den kommende informationsrige verden advarede han om, at informationerne opsluger “modtagernes opmærksomhed. Overflod af information skaber derfor mangel på opmærksomhed”.

Læg mobilen væg og få nærværet tilbage. Bestil et mobilhotel hos Hold On. Bestil online     Foto af Ksenia Chernaya fra Pexels.com

Hvad siger kunderne?

Dine skabe fungerer helt perfekt. De er holdbare, de er pæne og der er fint plads til alles telefoner! Tak for super service, og et meget fint produkt!

Gitte Pilley

Head of IB / Uddannelsesleder Ikast Brande Gymnasium

Jeg har kun hørt positive tilbagemeldinger på skabene. Personligt synes jeg at både funktion og udseende lever fuldt op til forventningerne.

Henning Lindeberg

Distriktkoordinator / Serviceleder Brorsonskolen

Vi er vilde med de nye skum!

Martin Jensen

Lærer Grønnemose Skole | Høje Gladsaxe

    Kontakt os

    Kundeservice

    Genveje

    Betalingsmuligheder

    Kurv
    Kurven er tom.

    Du har ikke tilføjet noget til kurven.